fremmedelement i københavn?

I sit programessay 'The Generic City' har Koolhaas ikke andet end hån til overs for byers særpræg.

I tidsskriftet Kritik (#170, juni 2008) lyder det bl.a.:

"Den hollandske stjernearkitekt Rem Koolhaas indleder tidsskriftet med sit programessay ”Den generiske by”, hvor han argumenterer for en ny, identitetsløs, perifær by.

Koolhaas’ ideelle by er som den moderne lufthavn: hypermoderne, funktionel, airconditioneret og ens over hele jorden. Men i modsætning til den gængse opfattelse, ser Koolhaas ikke dette tab af særpræg og identitet som noget dårligt.

Hvad er ulemperne ved identitet, og hvad er fordelene ved tomheden, spørger han, og svarer med et kampråb: ”ned med særpræg!”

Koolhaas er 'glidecreme for markedskræfterne'
(Christoffer Harlang, Form. Statens Kunstfond i JP)

Citater om & af Koolhaas

"Derfor er han også blevet den foretrukne arkitekt for det totalitære regime i Kina og superliberalismens darling"

"Cool cynicism"

"ned med særpræg og stedets ånd"

"ned med historien"

"han har fascination for Junk City"

"De gamle byer passer måske ikke længere til de forventninger, vi har om et moderne liv"

"Han har ingen skrupler om noget som helst"

"Faren er, at hans projekter bliver banale"

"Grundlæggende er arkitekten underlagt markedet, og det sætter sit præg på arkitekturen. Sådan er det!" (Koolhaas)

"Når vi bygger, er udgangspunktet kundens behov" (Koolhaas) Hvad med byens og borgernes behov?

En ting er, at Realdania kræver alle byens planer og politikker vendt på hovedet til fordel for Realdania. Ligeledes er det én ting, at Realdania vil bryde naturbeskyttelsesloven og intentioner i fredningsloven.

Noget helt andet er, hvor langt byen skal bøje sig i naive forhåbninger om, at en godkendelse af Realdanias domicil vil afstedkomme en lind strøm af Realdania-milliarder til byen. I den forbindelse skal byen være opmærksom på, at Realdania ikke indgår i større projekter uden at de kan se det på deres bundlinie. Realdania er nemlig ikke en fond, men en privat investeringsforening, jvf. Realdania pressemeddelelse fra 2006.

Derudover skal politikerne vurdere i hvilket omfang man er indstillet på at skamfere og ødelægge et enestående kulturmiljø, der har uvurderlig betydning for oplevelsen af byens historie.

Afslutningsvist er det interessant at overveje, hvor langt Realdania selv er indstillet på at gå i at gennemtvinge deres forehavende. De er kendt for at 'true' kommuner med at trække sig fra byerne, hvis ikke de får deres vilje.

Noget helt andet er, hvor langt Realdania kan gå uden at miste deres rolle i dansk byudvikling og bevaring af kulturmiljøer. Gennemtvinger de deres forehavende, vil de komme til at stå som en paria i dansk byplanudvikling med katastrofale følger for Danmark og Københavns uvurderlige bygnings- og kulturmiljøer, såvel som en paria i byers og borgeres bestræbelser på at skabe rekreative kulturmiljøer i harmoni med de eksisterende miljøer.

København skal ikke bøde for Realdanias fejl!

Realdania har med valget af Rem Koolhaas som arkitekt på Bryghusgrunden truffet et skæbnesvangert valg. Med sin indstilling til historiske bymiljøer er Koolhaas ganske enkelt et katastrofalt valg. Derfor er det også blot et spørgsmål om tid, før Realdanias intentioner stoppes. Smukkest ville det naturligvis være, hvis Realdania selv trak i nødbremsen.

REM KOOLHAAS
Rem Koolhaas, født 1944 er hollandsk arkitekt, der i 1975 dannede tegnestuen OMA, Office for Metropolitan Architecture sammen med en række andre. I 1978 udgav Koolhaas og hans partnere manifestet Delirious New York, der gennem næsten surrealistiske arkitektur-fantasier fremlagde 1900-tallets komplekse metropolis. I 2000 udgav Koolhaas sit programessay The Generic City i hvilket han gør op med forestillingen om den særegne by. Han argumenterer for den identitetsløse by og filosoferer over den ideelle by, noget à la den moderne lufthavn: hypermoderne, funktionel, airconditioneret og ens over hele jorden. Men i modsætning til den gængse opfattelse, ser Koolhaas ikke dette tab af særpræg og identitet som noget dårligt.