BRYGHUSGRUNDEN

Københavner-visionen om Bryghusparken som rekreativt kulturmiljø ved havnefronten
   

Kulturarvsmiljøet på og omkring Bryghusgrunden
   

 Bygningskulturen

ved Frederiksholms Kanal er et af de mest værdifulde kulturarvs-miljøer i det moderne København, der skal bevares og gøres indbydende så borgere og besøgende kan "forbruge" den.

Områdets ældste bygningsarv kan føres tilbage til slutningen af 1500-tallet.

 

Neden for følger en beskrivelse af bygningskulturarven langs med Frederiksholms Kanal, omkring Bryghusgrunden, ved den hedengangne Vester Vold og havnefronten.

 

Bemærk, at områdets yngste bygninger er det nuværende 3. Christiansborg Slot (1917).


 Kanalen der skiller den gamle Slotsholmen fra Frederiksholm.
Området nord for kanalen bebos omkring år 1000. Kvarteret syd for kanalen er bygget på opfyldning af Kalveboderne (havnen) påbegyndt 1662.

 

Billederne af bygningskulturarven neden for viser et enestående København, der skal bevares og styrkes. Dette gøres ved ikke at tillade et nyt byggeri på Bryghusgrunden. På dette det sidste ubebyggede areal langs Indre Bys havnefrontskal anlægges et offentligt frirum, BRYGHUSPARKEN, der imødekommer københavnerne, besøgende og som værner om kulturarvens herlighedsværdier.

 

 
< Klik her for at se større i pdf-format >

 

 

1684/1744

Frederiksholms Kanal 12


Prinsens Palæ

Prinsens Palæ (der i dag huser Nationalmuseet) tager sin begyndelse 1684 på den just opfyldte og anlagte Frederiksholm. Det nuværende Prinsens Palæ blev bygget 1742-1744. Oprindeligt var en større palæhave anlagt bag bygningen.
Palæet har huset kronprinser, statsministre og andet godt folk. I forgrunden Marmorbroen fra 1742.

 


 

 

1800-årene

Frederiksholms Kanal 14


Murermesterhuset er fra midten af 1800-tallet og erstattede et kønt 1700-tals byhus.

 


Billede på vej

1700/1852

Frederiksholms Kanal 16-18


Her lå oprindeligt Det Plassenske palæ opført i beg. af 1700-årene. Murene fra dette benyttedes til at opføre de nuværende tvillingehuse i 1851-1852.

Huset huser i dag bl.a. de kendte klunkestuer og Rigsadvokaturen.
 


 
 
 

 

1683/1848

Frederiksholms Kanal 20


Huset er opført i 1683 med to etager og senere bygget højere. Det gør huset til en af de ældste bygninger i Frederiksholms Kanal.

Bygningen har bl.a. huset enkedronning Juliane Marie




 

1741

Frederiksholms Kanal 22


Jacob Barchmanns Gård

Dette smukke nederlandsk inspirerede barokpalæ er opført 1741 af arkitekten Philip de Lange. Det blev udvidet langs Ny Kongensgade i 1748.




 


 

1748

Frederiksholms Kanal 24


Borups Højskole

I dag Borups Højskole. Den syv fags forlængelse af palæet uden sandstens pilastrene kom til i 1748.
Siden 1926 har Borups Højskole ejet denne del af palæet.
 


 

1792

Frederiksholms Kanal 26


Hestgarde Kaserne

Enevældens indførelse 1660 indebar blandt meget andet oprettelse i 1661 af "Den kongelige Livgarde til Hest," der fra 1792 til regimentets opløsning af økonomiske grunde 1866 holdt til i Frederiksholms Kanal nr. 26.

Dens første chef Frederik Arenstorffs (1626-86), der havde deltaget i Københavns belejring på svensk side, var trådt i dansk tjeneste efter fredsslutningen.
Ved tronbestigelsen 1863 var Kong Christian d. IX avanceret til chef for Hestgarden.

Hestgarde Kaserne var opført 1792 af hofarkitekt A. J. Kirkerup. Den brændte kort efter, men blev genopført i samme skikkelse (1798).

Hestgarde Kaserne strakte sig fra Frederiksholms Kanal helt til Vestervold, nuværende Vester Voldgade, og består af flere idylliske gårde og hømagasinet mod Vester Voldgade. Nederste billede giver et vue over hele komplekset med det nuværende Christiansborg Slot i baggrunden.

 




 

 

 

 

1771

Frederiksholms Kanal 28


Civiletatens Materialgaard

Materialgaarden blev bygget af hofbygmester G. D. Anthon. Materialgaarden blev bygget for at huse kunstnere.

I bygningskomplekset indgår udover hovedbygningen mod Frederiksholms Kanal en række bygninger også fra 1771.
 
Civiletatens Materialgaard fremstår i dag som et af Københavns mest idylliske bygningskomplekser.




 
 

1683...

Frederiksholms Kanal 30
samt Bryghusgade og Vester Voldgade


Fæstningens Materialgaard

Allerede 20 år efter Frederiksholms opståen (1662) på opfyld i Kalleboderne (havneløbet) indledtes opførelsen af et af byens andre herlige kulturarvsmiljøer.

Bygningskomplekset Fæstningens Materialgaard består af en række bygninger:

1740 - Forvalterboligen ud mod Frederiksholms Kanal;

1768 - Materielbygningen langs Bryghusgrunden i Bryghusgade;

Hjørnet af Bryghusgrunden, Frederiksholms Kanal og Bryghusgade.

1748 - Magasinet i bindingsværk mod Vester Voldgade






 

(Dette billede er lånt fra Forsvarets bygningstjenestes hjemmeside)
 

1733-45

Frederiksholms Kanal 19


Christiansborg Ridebane

Ridebaneanlægget bag det nuværende 3. Christiansborg Slot var opført i forbindelse med opførelsen af det 1. Christiansborg Slot.

Ridebanekomplekset er opført efter tegning af Nicolai Eightved.




 

1703-05

Frederiksholms Kanal 21


Staldmestergaarden

Staldmestergaarden blev opført mellem 1703-1706 til at huse administrationen af hoffets transportbehov.

Staldmestergaarden blev opført på arealet mellem Ridebanen og "Bryghuset" af overbygningsinspektør Wilh. Fr. von Platen.





 

1820-1840

Frederiksholms Kanal 27


Havremagasinet

Mellem Staldmestergaarden og Christian d. IV's Bryghus ligger "Havremagasinet, der har fungeret som garage.









 

1616-1618
(1632, 1767)

   Frederiksholms Kanal 29


Christian IVs Bryghus

Navnet Kongens Bryghus repræsenterede det ældste bryggeri i Danmark. Det er omtalt allerede 1454. 1534 meddeler statsholderne Anders Bille og Joachim Bech Christian d. III, "at der søndag aftes næst forleden var kommen ildløs udi Eders Nådes bryggergård her udi byen ved Østerport, og blev det store bryggerhus fuldstændig nedbrændt."

Bryghuset ved Østerport erstattedes af et nyt på Slotsholmen, der dog også nedbrændte i 1603.

I 1619-20 erstattedes dette af det nu velkendte Christian d. IVs Bryghus ved Frederiksholms Kanal lige over for den nuværende Bryghusgrund. Det var blevet opført 1616-1618 på det sydøstlige hjørne af Slotsholmen på fundamentet af skansen, der fungerede som forsvarsværk ud mod Kalleboderne (havnen, idet Frederiksholm endnu ikke var anlagt. Det skete som bekendt først i 1660'erne.

Christian d. IVs Bryghus var således først opført i 1616-1618 med udnyttelse af ældre bygningværker, den sydøstlige forsvarsskanse. Skansen er i dag kategoriseret som fortidsminde.

Bryghuset brændte i 1632, men blev atter opbygget på samme mure og fundament.

1767 brændte Bryghuset atter, men genopførtes. I samme anledning besluttedes det, at bygningen ikke længere skulle fungere som Bryghus, men nu som depot for marinen og senere (fra 1800) for hæren.

(Læs om betingelserne for det nye Kongens Bryghus på Bryghusgrunden neden for)










 






 

1599-1605

   Christians Brygge
(Hovedindgang ved Tøjhusgade)


Tøjhuset
(Nuværende Tøjhusmuseet)

Tøjhuset blev opført af Berendt Petersen van Campen for Christian d. IV.  

 


 

 

 
 

1767

Bryghusgrunden
(Bryghusgade - Frederiksholms Kanal - Vester Voldgade)   


Kongens Bryghus og
"Kampen for Bryghusgrunden"

Bryghusgrunden opstod på Frederiksholm i forbindelse med opfyldning i havnen under Frederiks d. III og Christian d. V. Det var Christian d. V., der navngav byens nye kvarter efter sin far. Opfyldningens påbegyndtes 1662.

Ved Christian d. IVs Bryghus' brand i 1767 besluttedes det at opføre et nyt Bryghus på den anden side af Frederiksholms Kanal.

Her på den anden side af kanalen i Bryghusgade havde staten overladt arealet, der hidtil havde været anvendt som oplagsplads for brænde, til Bryggerlauget.

Ved overladelsen skulle lauget nu "bygge bryggerhuus og indrette maltgjøreri." Det oplystes, at der på arealet lå fængslet Blåtårn og Landetatens Materialgård.

Den blev overladt Bryggerlauget som "fast og uryggelig eyendom for dem og efterkommere til ævig tid", på den betingelse, at lauget kunne "skaffe og levere alt det øl og alle de sorter, som til det kongelige huuses hofholdninger, flaaden og alle andre efter deres med søetaten oprettede contracter måtte æskes og behøves".

Kongens Bryghus fungerede i næsten 200 år indtil det brændte i oktober 1960.

Få år efter forærede borgmester Urban Hansen halvdelen af Bryghusgrunden til kvarterets børn. En bygge- og legeplads blev indrettet. Senere blev Bryghusgrunden frirum for kvarterets børne- og fritidsinstitutioner og den lokale skole.

I oktober 2005 solgte Ørestadsselskabet, der havde fået grunden af Københavns Kommune, til den rige private Fond, Fonden Realdania, der nu ville opføre moderne kontor- og boligbyggeri.

Men Bryghusgrunden er udlagt til offentlige formål, hvorfor Realdanias byggeplaner, efter gældende byplaner må skrinlægges.