|
BRYGHUSGRUNDEN Københavner-visionen om Bryghusparken som rekreativt kulturmiljø ved havnefronten |
| Intro Ud over, at en lokalplanproces er omstændig, er det afgørende at holde sig formål og grundlæggende principper og værdier for øje. Ud over Planloven er derfor også vigtigt, at borgerne holder politikerne fast på de gældende politikker og principper. På Københavns Kommunes hjemmeside kan man bl.a. læse: "Arkitekturen skal tage udgangspunkt i stedets særlige karakter" "Byens forskellige kvarterer har hver deres bymæssige og arkitektoniske karakter, som det er vigtigt at fastholde og respektere, når der bygges nyt." Vurder selv i hvilket omfang kommunen i deres imødekommenhed over for Realdania varetager byens eller den kommercielle investors ønsker. Og hvis politikerne ikke varetager byens tarv, hvilke tarv varetager byen da? I forhold til kommunens overordnede politik er det interessant at forholde sig til Realdania-arkitekt Rem Koolhaas' arkitekturfilosofi."Den hollandske stjernearkitekt Rem Koolhaas indleder tidsskriftet med sit programessay ”Den generiske by”, hvor han argumenterer for en ny, identitetsløs, perifær by. Koolhaas’ ideelle by er som den moderne lufthavn: hypermoderne, funktionel, airconditioneret og ens over hele jorden. Men i modsætning til den gængse opfattelse, ser Koolhaas ikke dette tab af særpræg og identitet som noget dårligt. Hvad er ulemperne ved identitet, og hvad er fordelene ved tomheden, spørger han, og svarer med et kampråb: ”ned med særpræg!” Klageret Hvis du ikke er tilfreds med den måde en lokalplan er vedtaget på, eller mener du, at indholdet i lokalplan eller en afgørelse, der er truffet med henvisning til en lokalplan, ikke er i overensstemmelse med planloven, kan du klage. Ifølge planloven er det kun retlige spørgsmål du kan klage over. Det vil sige spørgsmål om, hvorvidt vedtagelsen eller udformningen af lokalplanen eller afgørelsen ligger inden for de lovmæssige rammer, som kommunen må vedtage lokalplaner eller træffe afgørelser efter. Du kan derfor ikke klage over indholdet af lokalplaner eller afgørelser (bortset fra i høringsperioden på 2 mdr.), hvor der er foretaget et valg mellem flere lovlige løsninger. Du kan klage til Naturklagenævnet Du skal klage inden 4 uger. Fristen regnes fra den dag, du har modtaget afgørelsen, eller såfremt der er foretaget offentliggørelse, fra offentliggørelsesdagen. Såfremt afgørelsen ikke er offentliggjort, regnes fristen fra den dag, du er blevet bekendt med afgørelsen. Klagen skal være skriftlig og sendes til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, eller pr. E-mail til nkn@nkn.dk. Det er en betingelse for, at Naturklagenævnet vil behandle klagen, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende en opkrævning på gebyret. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside www.nkn.dk. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. Accepterer Naturklagenævnet grundlaget for klagen, har klagebehandlingen opsættelig virkning, dvs. at Realdanias byggeri SKAL stoppes indtil, der måtte foreligge afgørelse i sagen. Hvis du ønsker din sag prøvet ved domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra at afgørelsen er meddelt eller offentliggjort. Du kan kontakte Plan & Arkitektur på E-mail til planogarkitektur@btf.kk.dk, eller telefon 3366 1290, hvis du har spørgsmål til lokalplanen, afgørelsen eller er i tvivl om og hvordan du kan klage. Foretræde For borgerne er det også muligt at få foretræde for Teknik- og Miljøudvalget. Hensigten med foretræde er, at udvalgets medlemmer skal have mulighed for at få belyst enkeltpersoners eller gruppers synspunkter på en sag, der er på udvalgets dagsorden. Lokalplanprocessen Realisering af Realdanias og Realea A/S' byggeplaner på Bryghusgrunden vil - hvis politikerne skulle finde på at godkende det absurde projekt - kræve en ny lokalplan, tillæg til kommuneplan og miljøvurdering (VVM-undersøgelse), fordi Realdania med sine ønsker vender alle planer og politikker på hovedet, samt gældende lovgivning. Det er en omstændelig proces. Og skulle Realdania lykkes med at få københavnske politikere til at vedtage en skræddersyet lokalplan til Realdania står lovgivningen stadig i vejen for projektet. Hvordan Realdania finder på at angribe dette problem er endnu uvist.Men hvem skal gøre hvad? Og hvem har ansvar for hvilke dele af processen? Og hvor kommer borgerne ind? I sagen om Realdanias kontroversielle projekt skal følgende planer og undersøgelser fremlægges: Lokalplanforslag Fire etaper Lokalplanprocessen vil forløbe i fire etaper og varer op til to år for et så kontroversielt projekt. Fase 1 - Beslutning om igangsætning Når der ønskes opført et større byggeri, indledes der drøftelser med Plan & Arkitektur (den ansvarlige forvaltning i Københavns Kommune). Når behovet for en lokalplan er afklaret forelægges sagen for Teknik- og Miljøudvalget (der er sammensat af politikere fra Borgerrepræsentationen) i form af en redegørelse om byggeønsket (startredegørelse – se nedenfor ) og Plan & Arkitekturs forslag til regulering. Teknik- og Miljøudvalget afgør, på grundlag af Plan & Arkitekturs startredegørelse, om arbejdet med lokalplanen skal sættes i gang og udstikker retningslinier for det videre arbejde. Fase 2 – Startredegørelsen (om en ny lokalplan) Teknik- og Miljøudvalget skal give grønt lys, inden Plan & Arkitektur begynder at lave et lokalplanforslag. Dette sker ved, at Plan & Arkitektur laver en startredegørelse med beskrivelse og vurdering af:
Teknik- og Miljøudvalgets bemærkninger til redegørelsen vil fra starten af lokalplanarbejdet præge indholdet:
DESVÆRRE må man konstatere, at Teknik- og miljøudvalget hidtil har ignoreret al kritik fremført af borgere og eksperter såvel som deres egne rådgivere. Fase 3 - Forvaltningshøring og udarbejdelse af lokalplanforslaget Plan & Arkitektur forelægger Teknik- og Miljøudvalgets beslutninger og materialet for kommunens øvrige forvaltninger. Plan & Arkitektur vurderer forvaltningernes bemærkninger og eventuelle ønsker til planen og udarbejder på den baggrund et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget består af en redegørelse for projektet, planforslaget og forholdet til områdets omgivelser. Desuden en redegørelse for forholdet til anden planlægning og endelig selve lokalplanbestemmelserne med tilhørende kort og lignende. Forslaget forelægges Teknik- og Miljøudvalget, der afgør om det skal videresendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med en anbefaling om offentliggørelse. Økonomiudvalget påser, at forslaget er i overensstemmelse med kommuneplanen og anbefaler over for Borgerrepræsentationen, at forslaget vedtages til offentliggørelse. Hvis forslaget ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen ledsages det af et forslag til kommuneplantillæg, der ændrer kommuneplanen, så lokalplanen muliggøres. Borgerrepræsentationen beslutter herefter ved simpelt flertal, om forslaget skal offentliggøres. Hvad er et lokalplanforslag? Kommunen har ansvaret for at lave lokalplaner. En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanens rammer med hensyn til anvendelse, tæthed, højde osv. samt - NATURLIGVIS - lovgivningen i Danmark. Offentlig debat om lokalplanforslaget Lokalplanforslag udsendes til offentlig debat i mindst 2 måneder. Plan & Arkitektur udarbejder offentliggørelsesmaterialet, der består af en pjece med redegørelserne og lokalplanbestemmelserne med kortbilag, samt en folder med en kort orientering om planforslaget. Lokalplanforslaget offentliggøres med en annonce i de lokale ugeaviser og eventuelt i de dagblade, der udkommer i København. Folderen om planforslaget udsendes til beboere o.a. i og omkring lokalplanområdet, samt til de foreninger m.v., der ønsker at blive orienteret om lokalplanforslag. Pjecen med redegørelserne og lokalplanteksten udleveres hos Plan & Arkitektur og på det lokale bibliotek. Materialet sendes til offentlige, regionale og statslige myndigheder, der har interesse i planforslagene. På Plan & Arkitekturs hjemmeside oprettes en side for lokalplanforslaget. På siden oprettes også et debatforum, hvor borgerne kan debattere forslaget med hinanden. I offentliggørelsesperioden opstilles en udstilling om lokalplanforslaget, og der afholdes et borgermøde. På borgermødet er der mulighed for at drøfte planforslaget med forvaltningens medarbejdere og eventuelt med politikere fra Borgerrepræsentationen. Inden indsigelsesfristens udløb kan bemærkninger sendes til Plan & Arkitektur med et brev eller en e-mail. Fase 4 – Vedtagelse af ny lokalplan Plan & Arkitektur udarbejder en indstilling til Borgerrepræsentationen om de indkomne indsigelser og bemærkninger, eventuelt med forslag til ændringer i lokalplanen. Forslag til ændringer skal fremsendes til dem, der berøres væsentligt af ændringerne, så de får mulighed for at komme med kommentarer. Ændringer, der berører lokalplanforslagets principper (dvs. formål og anvendelse), kan ikke vedtages, men kræver, at der skal udarbejdes et nyt lokalplanforslag. Indstillingen forelægges Teknik- og Miljøudvalget, der videresender indstillingen, eventuelt med mindre ændringer, til Borgerrepræsentationen, via økonomiudvalget, med anbefaling om vedtagelse. Borgerrepræsentationen afgør, om lokalplanen skal vedtages endeligt. Plan & Arkitektur bekendtgør den vedtagne lokalplan med en annonce i de samme aviser, forslaget blev offentliggjort i. Ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet og alle, der har fremsendt bemærkninger til forslaget, orienteres om vedtagelsen af planen. Lokalplanen træder i kraft ved bekendtgørelsen. Lokalplanen tinglyses herefter på ejendommene inden for lokalplanområdet. En typisk københavnsk lokalplan Den vil indeholde bestemmelser om:
Borgerrepræsentationen har vedtaget ca. 380 lokalplaner, og i nogle tilfælde er der lavet tillæg til lokalplanerne. 33 lokalplaner er blevet aflyst, typisk fordi de er blevet uaktuelle, fx fordi byggeønskerne bortfaldt. De aflyste lokalplaner er alle blevet afløst af nye. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Bryghusgruppen på bryghusgruppen@talkingpoints.dk |
