BRYGHUSGRUNDEN

Københavner-visionen om Bryghusparken som rekreativt kulturmiljø ved havnefronten
   

Historisk tidslinie

1043 - 2008
   

1043
Bondebyen "Havn" eksisterer. Norske Kong Magnus har netop tabt et slag til Svend Estridsen og søger angiveligt land ved Havn
1167
Jordvold omkring bondebyen Havn anlægges. Den løb ad nuværende Vester Voldgade, Nørre Voldgade og Gothersgade. Absalons Borg bygges.
   

1598-1604
Opførelsen af Tøjhuset ved nuværende Søren Kierkegaards Plads bygges. Første monumentale bygningsværk u. Chr. d. 4.
   

1607
Chr. d. 4 lader anlægge en forsvarsskanse, som senere (1615) ombygges til Chr. 4. Bryghus ved det nuværende Frederiksholms Kanal.

Bryghuset nedbrændte 1767, men genopførtes - samme år opføres Kongens Ny Bryghus på den anden side af kanalen på den nuværende Bryghusgrunden (se 1767 nedenfor).

 1617
Chr. d. 4 påbegynder anlæggelse af Christianshavn.
   
1650'erne
 Frederiksholm (området syd for nuværende Frederiksholms Kanal)eksisterer endnu ikke i 1650. Bryghusgrunden var en del af stranden ved Kalveboderne. Kortet viser, hvordan Frederiksholms anlagdes.

 1659
8. - 9. - 10. feb. 1959 Svenskernes storm på København. Slaget koncentrerer sig ved ved Kalvebod Strand mellem Vandkunsten og Bryghuset og ved Tøjhuset ud mod havnen.
Tre år senere opfyldes Kalveboderne. Frederiksholm, herunder Bryghusgrunden, opstår af havet.
   

1662 
 Opfyldning og udtørring af området, der senere skal blive navngivet Frederiksholm, begynder i forbindelse med Vestervolds forlængelse ud i Kalvebod-bugten med bastionerne Gyldenløve, Schack og Rysensteens – lige syd for det der senere skal blive kendt som Bryghusgrunden.
 

1664

 Den nye bydel, der i datiden blot omtaltes som Kalveboderne eller Kalleboderne tager form, og de nye gader afstikkes. Området kaldes foreløbig blot "Kalveboderne". En midlertidig Materialgaard etableres.
   

1670
 De første bindingsværkshuse dukker op i Ny Kongensgade.

1677
 Møllegraven tilkastes, og Løngangsstræde opstår på dens plads.

 1681
  Frederiksholms Kanal anlægges.

I århundreder forud og i århundrede efter udvikledes i dette kvarter et af Københavns mest værdifulde kulturarvsmiljøer, der til i dag alene er blevet beskæmmet af Vestervolds sløjfning (1880'erne) og Postgirobygningens opførelse (1938-40).
(Alle billeder er fra i dag)

   

1683
Opførelse af Fæstningens Materialgaard påbegyndes.
 (flere af bygningerne er af lidt yngre dato - se nedenfor)

 1684
FREDERIKSHOLM NAVNGIVES
Christian d. 5. kalder officielt det nye kvarter FREDERIKSHOLM efter sin afdøde far, Frederik d. 3.

 

   
1690
Den første Langebro opføres fra Rysensteens Bastion (nuværende Bryghusgrund) til Kalvebod Bastion på Christianshavnssiden. Det er en smal træbro, kun beregnet til militært brug.
   
1740
Fæstningens Materialgaards "Forvalterbolig" opføres.
(Hjørnet af Bryghusgade, Frederiksholms Kanal og Bryghusgrunden)
   
1748
Fæstningens Materialgaards magasin opføres.
(Hjørnet af Bryghusgade, Vester Voldgade og Bryghusgrunden)
   
1767
Det nye Kongens Bryghus opføres for enden af Frederiksholms Kanal nær Langebro - og har lagt navn til vore dages Bryghusgrund.
(Litografi c. 1860)
   
1768
 Fæstningens Materialgaards materielbygning opføres.
   
1771
Civiletatens  Materialgaard opføres.
   
1792
 Hestgardens Kaserne opføres. Den brænder 6 år senere men genopføres.
   
1807
Københavns bombardement set fra Christianshavns vold med Langebro til venstre, Kongens nye Bryghus i midten, og Chr. 4's gamle Bryghus til venstre.
(Eckersberg)
   

1856
30. juni sendes de militære skildvagter ved samtlige byporte hjem for bestandigt og det moderne København fødes. For første gang siden volden omkring bondebyen Havn begynder byen at ligge åben mod syd, vest og nord og øst.
   
1873
Sløjfningen af Vester Vold påbegyndes. Men der skal gå mere end ti år inden hele forløbet er sløjfet.  Dermed mister københavnerne et enestående grønt frirum.
   
1883
Første plan for nedrivningen af området mellem Bryghusgade og Ny Kongensgade præsenteres mhp. opførelse af kongeligt bibliotek. Forslaget afvises af direktøren for det kgl. bibliotek, med ordene: åndens hus kan ikke ligge klods op ad et bryghus.

1897
 Ny Carlsberg Glyptoteket opført på opfyld i Voldgraven

 1906
Ny Christiansborg - Bryghuskvarterets yngste bygning - står færdig.
   

1938
 Nationalmuseet indvies.

 

1938
 Postgirohuset ud for Rysensteensgade opføres. Frederiksholm beskæmmes alvorligt første og hidtil eneste gang! "Postgiroen" er tegnet af Thorvald Jørgensen.

Nedrivningen af dele af Hestgarde Kasernes hømagasin vakte berettiget opstand i offentligheden.

Som følge af kritikken foreslog han at rydde hele det fredede område for at opføre samme hus op til fem gange, her ses det i skitseform i tredobbelt størrelse.

Den gang besindede københavnerne og politikerne sig!  

1941
Vinderen af den første arkitektkonkurrence på Bryghusgrunden ender uden realisering - og gudskelov for det!
Her ses vinderprojektet fra havnen.		 Billede på vej
   
1943
 Vester Boulevard (nuv. H. C. Andersens Boulevard) ligger som et åndehul med promenadegange. Første billede er fra 1920. Det andet billede er fra beg. af 1940'erne lige inden bilerne tager over.

   

1960
Kongens Bryghus på spidsen af Frederiksholm brænder ...
...og dermed er der for alvor lagt op til årtiers kamp om, hvordan Bryghusgrunden skal indrettes, og om hvad den skal anvendes til.

 Få år efter blev resterende bygninger på Bryghusarealet nedrevet og Bryghusgrunden opstod som et københavnsk frirum, hvis skæbne i dag ligger i københavnske politikeres hænder.
 

 

   
Sidste halvdel af
1960'erne
 Legepladsen på Bryghusgrunden gives til kvarterets børn og institutioner af borgmester Urban Hansen
   
1967
Anden arkitektkonkurrence ender uden resultat i form af realisering.		 Billede på vej
   
1973
 En privat plan for et grønt rekreativt område på Bryghusgrunden bliver fremlagt af Carlsbergs daværende direktør. Da det forudsætter nedrivning af postgirohuset bliver det ikke realiseret - desværre! - da det er den hidtil bedst gennemtænkte plan.
   
1990'erne
Kalvebod Brygge syd for Langebro sælges og bebygges. Resultatet er kedeligt og københavnerfjendsk.		 Billede på vej
   
1993
Arkitektkonkurrence udskrives med henblik på bygning af musikhus på havnefronten på Bryghusgrunden. Henning Larsens Tegnestue vinder. Men da Henning Larsens forslag var blevet udråbt til vinder kritiserede han vilkårene så voldsomt, bl.a. grundens lidenhed og det følsomme kulturmiljø, at planerne blev skrinlagt.

1994
Ved aktstykke # 364 af 15. juni 1994 fik Ørestads-selskabet overdraget bl.a. Bryghusgrunden, hvor salg skal indgå i den samlede finansiering af Ørestads-selskabets opgaver.

 Billede på vej
   
1996
København Kommune indgår aftale med daværende Skov- og naturstyrelse om den konkrete fortolkning af Naturbeskyttelsesloven i København		  
   

2005
 Fonden Realdania, der nu blot hedder Realdania, fordi der ikke er tale om en fond, men en investeringsforening, køber Bryghusgrunden af Ørestadsselskabet med henblik på at bygge erhvervsdomicil, herunder hovedsæde for Realdania. Realdania har tilsyneladende indgået hemmelige aftaler med ledende politikere, og afviser københavnernes legitime krav om at debattere, hvordan grunden skal indrettes, og hvad den skal bruges til.
Ikke lige det man havde forventet fra en forening, der arbejder for almen vellet.

 

Københavnere danner foreningen Bryghusgruppen, der vil en anden udvikling end Realdanias erhvervsdomicil.

  
   
2006
Bryghusgruppen fremlægger alternativ udviklingsplan for Bryghusgrunden og det omkringliggende kulturarvsmiljø - en visionær og ambitiøs plan, der vil bibringe København et helt enestående byrum ved kanalen og havnen i harmoni med det eksisterende miljø.

Ifm. præsentationen af visionsprojektet udgiver Bryghusgruppen en plakat.

Se visionsprojektet her
   
2008
Realdania fremlægger deres byggeprojekt. Arkitekter i Københavns Kommune karakteriserer det som kopi (cut & paste) arkitektur og ødelæggende for kulturmiljøet ved Frederiksholms Kanal
   
2008
Bryghusgruppen udgiver brochure om visionen om BRYGHUSPARKEN

Se brochuren her