Politiken mener, at borgerinitiativer i København er at betegne som 'Byplanlægningens protestforeninger'. Dermed fortsætter Politiken sin negative dækning af storbyens 'trøffelsvin', der ved hvor byens kvaliteter ligger og som er i stand til at præsentere sammenhængende og visionære alternativer til de alt for ofte egennyttige private investorer, som f.eks. Realdania på Bryghusgrunden. Politiken ignorerer, at kommunen er i så intim alliance med de private investorer, at byens styre ligger under for investorernes kommercielle interesser. Det burde Politiken måske bruge flere kræfter på at afdække frem for at at fungere som talerør for overborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren.

Politiken skrev blandt andet:

Byplanlægningens protestforeninger
Politiken 18 marts 2007, 2 . sektion side 7

Bag de mange foreninger, der arbejder for at påvirke byplanlægningen i København, står som regel forholdsvis små grupper på 10-20 personer. Grupperne arbejder typisk med enkeltsager og ved at danne foreninger får de mere gennemslagskraft.

Af BIRGER THØGERSEN
De betitler sig gerne talsmænd. De har en sag, og de er blevet hørt i både tv og avisspalterne. Og så synes der i løbet af de senere år at være blevet nogle flere af dem i København. Ikke overvældende, men dog så mange, at det, som en af dem siger, kan ses som en ny og anderledes måde at søge indflydelse på.
»Vi optræder som en gruppe eller forening, fordi det medieteknisk er en god ide. Man slår lettere igennem, end hvis man optræder som enkeltperson«, lyder det fra Knud Josefsen, der er talsmand for 'Foreningen københavnere mod fejlplacerede højhuse'.
Han står så langtfra alene, men går man bag om hans forening og eksempelvis 'Bryghusgruppen', 'Følgegruppen mod boligbyggeri på Kløvermarken' og 'Tivolis Venner' støder man hvert sted på blot en halv eller en hel snes mennesker, der er aktive i et forsøg på at påvirke udviklingen af byen. Eller rettere forhindre at den udvikler sig, som pengestærke bygherrer og borgmestre på rådhuset vil.
»Der opstod også i 1960'erne og 1970'erne protester mod indgreb i København. Det gjaldt f.eks. planerne om en Søring. Men hvor reaktionen dengang ofte udsprang af en bevægelse eller en ideologi, der typisk var venstreorienteret, er modstanden i dag meget sagsorienteret«, siger Søren Møller Christensen.
Han er uddannet etnolog og partner i rådgivnings- og analysefirmaet Haugenberg, der arbejder med kulturelle og sociale aspekter ved byudvikling og arkitektur.
»Byplanlægningen fylder i dag mere i medierne, der er en mere klar og entydig formidling af arkitekturen, og når det sker så markant, forholder folk sig til det. København står midt i en brydningstid. Kommunen er ved at fylde tomme grunde, og det giver en anden debat end den, der opstår, når man udvider på en mark i periferien«.
»Det sidste kan fremkalde et læserbrev fra en landmand. I dag handler det om projekter for centrale dele af byen, der berører en masse mennesker. Det skaber en anden, kollektiv interesse, og det er ofte lokale borgere, der går sammen. Reaktionen er hurtig, men jeg tror ikke, der ligger nogen ideologi bag. Det drejer sig om det enkelte projekt«.
Man kan kalde dem foreninger, borgergrupper, pressionsgrupper, lobbyister, aktører. Det sker, at de bliver inviteret som officielle deltagere på de åbne debatmøder, Københavns Kommune har indført som optakt til udviklingen af den såkaldte metropolzone og tilrettelæggelsen af en strategi for højhusbyggeri, og dog sporer man hos flere af dem en tendens til at opleve den officielle og kommunalt iscenesatte proces som udemokratisk. Eller med andre ord: Overborgmester Ritt Bjerregaard og miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam har alligevel afgjort sagen på forhånd.
En af de aktive talsmænd, Jesper Egevang fra 'Bryghusgruppen', har dog bevaret lidt af optimismen: »Jeg tror at Ritt Bjerregaards overvejelser kan påvirkes af, at der i byen findes trøffelsvin, lokale folk, der kan grave gode og alternative projekter op«.
Dem promoverer gruppen på en gennemført hjemmeside. Og den er med 'Tivolis Venner' og 'Foreningen københavnere mod fejlplacerede højhuse' gået sammen om en fælles netindsats på www.metropolzonen.dk.
»Grupperne prøver at råbe politikerne op og formulere sig som folkets røst, og det er lidt trist, at engagementet gennemgående handler om at være imod. Det drejer sig sjældent om, hvad folk drømmer om. Og det er et spørgsmål, om politikerne vil lytte. De pukker meget på, at de er valgt i et repræsentativt demokrati, og selv om borgergrupperne prøver at argumentere med fakta, vil der ofte ligge værdidomme bag«, siger Søren Møller Christensen.

Der udgår ikke et læserbrev, en kronik eller en kommentar fra Bryghusgruppen, før den er læst, måske rettet til og endelig godkendt af gruppens faste stab af aktive. De er en fem-ti stykker.
»Når man udtaler sig på Bryghusgruppens vegne, gælder det kun grunden og det lokale kvarter«, siger Jesper Egevang.
Gruppen opstod i efteråret 2005, da det blev kendt, at Realdania havde købt det attraktive område ved havnen med planer om at opføre et kompleks af boliger og kontorer, hvor der nu er bl.a. fritidshjem og legeplads. Fra brugerne af området, det vil også sige en folkeskole, udsprang en bølge af protester, der blev samlet af initiativtagerne til Bryghusgruppen.
»Vi var en god håndfuld, der besluttede at undersøge, om man kunne stykke et grundlag sammen for en alternativ vision. Området bør indrettes som et åbent og godt miljø, det er en af de sidste muligheder i havnen, og det var ikke kun et spørgsmål om at være imod. Vi er enige i, at havnefronten trænger til at blive shinet op«, siger Jesper Egevang.
I den forbindelse har gruppen fremlagt et 30 sider langt, gennemarbejdet forslag til, hvordan området kan udvikles.
Der blev holdt et såkaldt stiftende møde i begyndelsen af 2006. Der blev udarbejdet vedtægter og formål, men det skete alene for at fortælle interesserede, hvad gruppen står for. Medlemskab, kontingent og andre formaliteter er bevidst valgt fra for at sikre en organisk arbejdsform. Der er, som det hedder, tale om en aktørgruppe. To talsmænd er valgt. Jesper Egevang er den ene.
»En stor del af kontakten mellem os foregår pr. e-mail. Og vi bruger bl.a. vores kræfter på at gøre politikerne opmærksomme på, at der arbejdes med grunden. Det kan være svært at forholde sig til, når der endnu ikke ligger konkrete tegninger på bordet. Vi prøver at blande os i processen, hvor vi har mulighed for det, og vi føler ikke, at vi har spildt vores tid, før der er truffet en politisk beslutning om, hvad grunden skal bruges til«.
Bryghusgruppen udsender hver tredje måned et nyhedsbrev til folk, der selv har meldt sig til. Samt til medierne, organisationer og politikere gruppen selv har valgt ud. Det bliver til i alt 500.
I centrum sidder bl.a. en cand.polit., en cand.scient.pol., en ph.studerende, en it-mand og en socialpædagog. De har undervejs lagt navn til sammenlagt halvandethundrede læserindlæg i dagbladene.

Læs mere om Metropolzonen her.