BRYGHUSGRUNDEN

Københavner-visionen om Bryghusparken som rekreativt kulturmiljø ved havnefronten

Det sagde de...

Rem Koolhaas, Realdanias arkitekt:

"Den hollandske stjernearkitekt Rem Koolhaas indleder tidsskriftet med sit programessay ”Den generiske by”, hvor han argumenterer for en ny, identitetsløs, perifer by. Koolhaas’ ideelle by er som den moderne lufthavn: hypermoderne, funktionel, airconditioneret og ens over hele jorden. Men i modsætning til den gængse opfattelse, ser Koolhaas ikke dette tab af særpræg og identitet som noget dårligt. Hvad er ulemperne ved identitet, og hvad er fordelene ved tomheden, spørger han, og svarer med et kampråb: ”ned med særpræg!” Koolhaas’ artikel er provokerende i sin nærmest naive begejstring for den moderne metropolis, men også forfriskende cool i sine beskrivelser af en tom fremtid, der måske ikke ligger så langt ude i fremtiden." (I KRITIK #170, 2008)

Jean Nouvel, Arkitekt og Forfatter:

"Tjen ikke dit levebrød ved at begrænse andres liv! Hvis du ikke elsker, ikke sætter pris på en by, et sted, så skån dem! Skrid. Hvis du ikke vil give, men tage, så kast dig over noget andet! Også kynismen må have sine grænser." [Uddrag af Jean Nouvels The Louisiana Manifest, Louisiana 2005, bl.a. finansieret af Fonden Realdania]

Henning Larsen, Arkitekt

"De byplanmæssige problemer er store, miljøet omkring Frederiksholms Kanal er et delikat sted, og et så stort hus ... kan ikke undgå at præge det beskedne og sårbare miljø"
Politiken, 110294 - Ifm. diskussionen om musikhus på Bryghusgrunden

Flemming Borreskov, Adm. Dir., Fonden Realdania:

"Vi har i kraft af vores økonomi stor magt og kunne fristes til at bruge den, men møder et projekt kraftig modstand, lader vi det ligge. Vil folk ikke have det, får de det ikke. Vi kunne mase os igennem og sige, at vi gør det bare, men det holder ikke på langt sigt. Vi er demokratisk indstillede, og en del af vores filosofi er, at vi skal være åbne om det, vi foretager os. Der skal være transparens«. [...] Vi bliver ikke altid enige, men presser ikke noget ned over hovedet på folk." [Politiken, 3/3/2006]

Peter Cederholm, Dir., Realea A/S, et Realdania datterselskab og den formelle køber af Bryghusgrunden:

Berlingske Tidendes Jakob Risom: "Ifølge Peter Cederholm er der mange virksomheder, der gerne vil rykke ind i en bygning som den på Jarmes Plads. Ikke alle ønsker at sidde i gennemsigtige firkanter på havnefronten." [25. februar 2006]

Klaus Bondam, Overborgmesterkandidat:

Mange steder i København er det blevet forsømt at åbne byen mod vandet. [...] Den gode udsigt, vandet, lyset og luften skal være for alle, og havnekanten skal ikke plastres til med erhvervsejendomme og jetset-byggeri. [I JPK ifm. nyt kvater i Aarhusgade-kvarteret, JPK 25. juni 2005]

Agnete Lausten, De konservative

"Værre er det [...], at dette hus [...] tænkes placeret på en totalt uegnet grund - Bryghusgrunden ved Frederiksholms Kanal - midt i et fredet 17-1800-tals miljø, hvor det vil knuse hele områdets værdifulde karakter."
Politiken, februar 1994, ifm. diskussionen om musikhus på Bryghusgrunden

Jens Peter Gjald, Byplanordfører, Det radikale Venstre,

"Det Radikale Venstre mener, at grunden er for lille. [...]. - Det er en forhastet beslutning, og det er en meget dårlig løsning at bygge højere og længere ud i vandet, fordi grunden er for lille. I stedet burde man vente, indtil man fandt en grund, der kan rumme så stort et hus, siger partiets byplanordfører Jens Peter Gjald."
Politiken, 110294 ifm. diskussionen om musikhuset på Bryghusgrunden

Plan & Arkitektur, Københavns Kommune:

Der skal være en rød tråd i byens udvikling, så byen udvikles af mennesker for mennesker. [Virksomhedsplanen 2006]

Hans Peter Svendler Nielsen, Direktør, Realdania:
Nu er der dokumentation for, at kulturarven er et stort udviklingspotentiale. Kulturarv og kulturmiljøer er med til at give høj livskvalitet. Indbyggern og tilflyttere vil vælge bolig efter og betale mere for at bo i eller nær kulturarv. De vil vælge arbejde efter steder med kulturarv og rejser også gerne på ferie efter den. Indbyggerne ser gerne, at kommunerne investerer i kulturarv og tager hensyn ved planlægning, selv om det f.eks. måtte give en længere til arbejde. [i Jyllandsposten 12. september 2005]

Arne Gaardmand, Nestor i arkitekturfaget:

Vi har desværre fået en ny supermagt i form af selskaber som I/S Ørestadsselskabet, som ikke alene skal beherske Ørestaden, men også inderhavnsgrundene Kalvebod Brygge og Bryghusgrunden, som selskabet frit kan sælge til højestbydende. 

"I årevis har vi kæmpet for åbenhed og offentlighed, og så bliver befolkningen hver gang taget med bukserne nede" [i Politiken 30. april 1996]

Kent Martinussen, Direktør, Dansk Arkitektur Center (DAC):

Demokrati kan virke besværligt, men der er ikke nogen vej uden om. Og endelig er der en meget vigtig pointe: Kun ved at byens borgere bliver gjort til medejere af udviklingen, får man en levende by. [JPK 25. juni 2005] 

Rem Koolhaas, Arkitekt:

"Vi lever på et utrolig spændende og let absurd tidspunkt, hvor konserveringen overhaler os. Måske bliver vi de første, der oplever det øjeblik, hvor bygningsbevaring ikke længere er et tilbagevirkende, men et fremadrettet gøremål. Det kan der være den gode grund til - at vi bygger så meget middelmådigt, der bogstavelig talt truer os på livet." [Fra forelæsningen 'Foregående Fremtid', på Columbia University i 2004]

Harald Langberg, Nationalmuseet og bygningskulturekspert (1919-2002):

"Det lille anlæg omkring Helligåndskirken er en af de uendelig få grønne oaser i den gamle bydel. [...] Bag kirken er en legeplads skubbet ind [...]. Der er ikke plads til alle. Uden for spærretiden (8-17, hvor legepladsen er forbeholdt en børnehave) kan andre små yde godt af stedet, og de er lykkelige. Vi har brug for flere sådanne åndehuller både for den i byen arbejdende og den i byen bosiddende befolkning, og de kan skabes uden at bybilledet lider tab derved." [Københavns Gamle Bydel, Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, 1948]

Hans Peter Svendler, Direktør, Realdania:

"En kulturarv der på samme tid beskyttes og udvikles, er med til at skabe de dynamiske og spændende byer og kulturmiljøer, der tiltrækker borgere og virksomheder. Kommunerne har i høj grad borgernes og virksomhedernes opbakning til at styrke indsatsen omkring kulturarven og dermed medvirke til at skabe lokal udvikling." [Fonden Realdania pressemeddelelse, 12/9/2006]

Steen Hvass, Direktør, Kulturarvsstyrelsen:

”Kulturarven er en ressource, man skal regne med, når man udvikler et moderne samfund. Kulturarven har stor indflydelse på, hvor vi vælger at bo, hvor vi vælger at arbejde, og ikke mindst hvor vi vælger at holde ferie. Det er alt i alt en ressource, der skal plejes, bruges og udvikles.” [Fonden Realdania pressemeddelelse, 12/9/2006]

Hans Peter Svendler Nielsen, Direktør, Realdania:

”Vi ønsker at gøre kommunale politikere opmærksomme på den positive værdi, befolkningen og erhvervslivet tillægger den faste kulturarv. Fremtidig sikring af kulturarven fordrer bevidst politisk satsning på at bevare både den bevaringsværdige bygningsarv og de sammenhængende kulturmiljøer. Hvis den faste kulturarv bevidst prioriteres, kan den bidrage til vækst og udvikling”. [Fonden Realdania pressemeddelelse af 16. marts 2005]

Erik Balslev-Clausen, Vartov

"Jeg misunder ikke kommunens embedsmænd m/k, som må rydde op bag kulisserne efter de flotte beslutninger på Rådhuset. Både vi fra institutionerne og embedsmændene er anbragt i en umulig situation, når det sidste friareal bliver beslaglagt, fordi det er vigtigere, at musikhuset kommer til at ligge i gå-afstand fra Rådhuset, end at der ligger en legeplads i gå-afstand fra et tilfældigt fritidshjem og andre børneinstitutioner."
Bestyrelsesformand, Vartov, Politiken, februar 1994

Harald Langberg, Nationalmuseet og bygningskulturekspert (1919-2002):

”Skal man give efter for pres udefra, som enhver kan indse vil spolere bydelens særlige karakter, uden at virkelige fordele for byen som helhed opnås?” [Københavns Gamle Bydel, Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, 1948]

Harald Langberg, Nationalmuseet og bygningskulturekspert (1919-2002):

"Københavns gamle bydel er et stort og rigt kunstværk, og den er en umistelig national skat?” [Københavns Gamle Bydel, Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, 1948]

Dr. Vilh. Lorenzen, Medstifter, Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring og fadder til Det særlige Bygningssyn (1877-1961):

”Ikke mindst i forbindelse med monumentalbygninger rejser sig spørgsmålet om deres omgivelser. […] sagen er jo den, at det der har værdi og betyder mest, først og fremmest er helheder – helheder af en husrække, helheden af et gadebillede. Der er navnlig rundt om i byens strøg, ja, hele gader og pladser, der ikke tåler at blandes op med nybygninger af andre dimensioner og forhold, uden at virkningen bliver katastrofal.” [Bevaringen af det gamle København som arkitekturby, Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, 1942]

Eigil Fischer, Byplanarkitekt (1935):

”Hvad ville København være, hvis den gamle bydel blev slettet ud? Med al respekt for det smukke, moderne byggeri, så er det den Indre By, der præger København. Det er den, der gør, at udlændinge lægger millioner hvert år og vil gøre det stadigt mere, hvis vi forstår selv at vurdere og holde på det gode, vi har.” [I Harald Langberg, 1948]