Koolhaas glad for Koolhaas

Københavns Kommune har hyret arkitekten Rem Koolhaas til byens Metropolzone-projekt. Det er en skandale!

    Et centralt spørgsmål i Metropolzone-debatten er, hvad der skal ske med Bryghusgrunden. Realdania, der har købt grunden, vil bygge et stort erhvervsdomicil. Tusindvis af københavnere ønsker et åbent byrum ved vandet til rekreative og kulturelle formål.Skandalen består i, at kommunen, angiveligt ved Realdanias mellemkomst, har hyret den samme arkitekt, som Realdania selv i forvejen betaler for et forslag til deres kontroversielle domicil på Bryghusgrunden, der udgør Metropolzonens nordøstlige hjørne.

Rituelle afvaskninger

»Gang på gang viser det sig, at de store projekter er besluttet bag nedrullede gardiner, og at den lovbestemte offentlige debat derfor får karakter af rituelle afvaskninger () Byggeriet langs havnefronten i København er foregået i en uskøn blanding af studehandel, manipulation, griskhed og vennetjenester i toppen af samfundet og reelt uden nogen form for demokratisk indsigt og styring. Kommunen lader sig styre af dem med pengene, eller også er der tale om forbrødring, hvor det er umuligt at få øje på interessemodsætninger imellem det offentlige og spekulanterne.«

Sådan skrev dansk byplanlægnings grand old man Arne Gaardmand i 2001. Er vi blevet bedre til at håndtere byens udvikling siden da?

Københavns moderne centrum skal hænge bedre sammen.

I Ritt Bjerregaard (S) og Klaus Bondams (R) optik betyder det, at højhuse og erhvervsdomiciler mases ned på byens bedste adresser og i de bedste frirum.

De har udskrevet en idékonkurrence, hvor fem tværfaglige teams skal fremlægge ideer til nye byrum og byggerier i Metropolzonen. De fem teams skal naturligvis arbejde uafhængigt, men kan de det i praksis?

Koolhaas i København

Borgmestrene har tidligt meldt ud, at de støtter de kommercielle investorers prestigeprojekter og kortslutter dermed en demokratisk planlægningsproces.

Som sin rådgiver har kommunen som sagt hyret Rem Koolhaas. Koolhaas kunne have været et spændende valg, hvis ikke netop Koolhaas også er Realdanias arkitekt på Bryghusgrunden.

Alle er enige om, at Bryghusgrunden trænger til et løft, men at det skulle bestå i et stort domicil i dette unikke kulturhistoriske 16-1700-talsmiljø er langt fra oplagt.

Henning Larsen frarådede i 1993 sit eget musikhus på Bryghusgrunden, fordi et stort byggeri ville kompromittere kvarterets enestående karakter. Musikhusets bebyggelsesprocent var 150, Realdanias domicil er 200.

Bryghusgrunden er sidste mulighed for at skabe et skønt og indbydende rekreativt byrum og kulturmiljø ved havnen og kanalen i harmoni med og respekt for kvarterets herlighedsværdier. Klaus Bondam har hidtil på det bestemteste afvist enhver tale om et unikt, åbent rekreativt byrum og kulturmiljø. Og Realdania? De er lige så kategoriske i deres afvisning af borgernes fremlagte visioner.

Uafhængige arkitekter

Man må derfor spørge: Hvor mange deltagere i idékonkurrencen har lyst til at fremlægge forslag, som strider mod Realdanias og Koolhaas forslag til domicil på Bryghusgrunden? Ingen!

Man kan også spørge: Kan det tænkes, at Rem Koolhaas vil støtte forslag fra de fem teams, som ikke inkluderer hans forslag til byggeri? Aldrig!

Koolhaas ville personligt miste et stort tocifret millionbeløb fra Realdania. Det er fortsat uforståeligt, hvordan de to borgmestre kan vælge Realdanias arkitekt som overdommer for Metropolzonens udvikling, når han har stor økonomisk egeninteresse i zonen.

Ud over at have sikret sig Koolhaas som overdommer for Metropolzonens udvikling, har Realdania snart formået at få placeret byens stadsarkitekt og planchef i sin dommerkomité, der valgte Koolhaas til Realdania-domicilet på Bryghusgrunden.

Med en knibtangsmanøvre synes Realdania med borgmestrenes tilsyneladende billigelse at have sat sig tungt på Metropolzonens udvikling. Hvem der er inhabil, og hvem der blot er smart, må læseren selv vurdere.

At Koolhaas vil vælge Koolhaas, er oplagt. At Københavns Kommune har valgt Koolhaas, synes kun at være oplagt for investeringsforeningen Realdania.

Der hviler derfor et stort moralsk pres på de fem arkitektteams, der skal vise, at de ikke lader sig kue af alliancen mellem borgmestrene, Realdania og Koolhaas og er i stand til at være visionære og uafhængige på byens vegne.

Det fortjener og forventer byen og dens borgere. Ikke mindst når det kommer til det helt enestående kulturhistoriske miljø på og omkring Bryghusgrunden.