Gå tilbage | Gå frem | Forside
Bygningskultur Danmark misinformererBygningskultur Danmark (tidligere Bygningskulturelt Råd) går
atter ind i sagen om Bryghusgrunden.
I seneste
nyhedsbrev fra Bygningskultur Danmark kan man læse:
Beskeden afsluttes med en henvisning til Realdanias hjemmeside.
Hvorfor henviser Bygningskultur Danmark ikke til Bryghusgruppens
hjemmeside? Hvorfor forvrænger Bygningskultur Danmark borgernes visioner
for Bryghusgrunden? Hvorfor fortæller Bygningskultur Danmark ikke, at
Realdania vil opføre et 17.000 kvadratmeter stort domicil på Bryghusgrunden og
dermed fratage Københavns centrum dets sidste mulighed for at skabe et
enestående rekreativt byrum og attraktivt kulturmiljø på Bryghusgrunden og i det
omkringliggende kulturmiljø?
Bygningskultur Danmark ville stå sig ved at stille sig til rådighed for en åben
og fordomsfri debat om et så centralt københavnsk byrum midt i et enestående
kulturhistorisk miljø. At udelade i sit nyhedsbrev, at Realdania insisterer på at
bygge er i bedste fald misinformation.
Bryghusgruppen havde i foråret et møde med direktøren i Bygningskultur Danmark.
Vi mente, at netop denne sammenslutning kunne agere støtte for en vel belyst
offentlig debat om alle udviklingsmuligheder for Bryghusgrunden. Direktøren lod
imidlertid forstå, at dels gik sammenslutningen ikke ind i enkeltsager, og dels
kunne de slet ikke gå ind i denne sag, da de var finansielt støttet af Realdania
og i øvrigt havde til huse i et Realdania-ejet hus.