Under overskriften REALDANIA SKÆVVRIDER DEMOKRATIET skriver Ritzaus Bureau om, hvordan Realdanias metoder kritiseres.

Realdanias adm. dir. forstår sådan set godt, skriver Ritzau, at der er nogen der er nogen der råber op om demokratisk underskud. Men han afviser blankt, fortsætter Ritzau, at der skulle være hold i beskyldningerne.

"Vi har selvfølgelig stor indflydelse dels i kraft af de mange penge og dels den ledelsesmæssige og faglige kompetence, vi har. Men vi gør det altid i dialog med dem, der styrer byen. Vi kunne ikke drømme om om at gennemføre et projekt på tværs af af en kommunes ønsker, selvom vi måske godt kunne gøre det. Vi er nok byplanpolitiske, men ikke partipolitiske", udtaler Flemming Borreskov til Ritzau.

Flemming Borreskovs udtalelser til Ritzau d.d. er både en opblødning og en stramning af tidligere udtalelser til Politiken (3. marts 2007 - se fremhævet citat nedenfor). Borreskov afviser til Ritzau, at deres penge har nogen som helst betydning for, hvilke af deres projekter, der gennemføres i kommunerne. I stedet mener Flemming Borreskov nu, at det er det 30 mia. kr. store Realdanias 'ledelsesmæssige og faglige kompetencer', der så attraktivt ved at indgå i samarbejde med Realdania.

Tidligere har Flemming Borreskov givet klart udtryk for, at de aldrig ville gennemføre et projekt, der møder modstand. Denne formulering har han nu trukket tilbage med dagens Ritzau-historie, hvor han udtaler, at det er kommunens ønsker, der er afgørende for Realdania. Det lyder jo tilforladeligt, men dækker over, at Realdania bag lukkede døre indgår aftaler med centralt placerede borgmestre som nu i København, hvor de vedrørende Bryghusgrunden angiveligt har sikret sig Klaus Bondams og dermed Ritt Bjerregaards tilsagn om, at Realdania skal have lov til at bygge deres kontordomicil, selvom det strider mod dels alle kommunens demokratisk vedtagne planer, og dels vil kompromittere Københavns kulturhistoriske centrum ved Frederiksholms Kanal.

"Vi har i kraft af vores økonomi stor magt og kunne fristes til at bruge den, men møder et projekt kraftig modstand, lader vi det ligge. Vil folk ikke have det, får de det ikke. Vi kunne mase os igennem og sige, at vi gør det bare, men det holder ikke på langt sigt. Vi er demokratisk indstillede, og en del af vores filosofi er, at vi skal være åbne om det, vi foretager os. Der skal være transparens«. [...] Vi bliver ikke altid enige, men presser ikke noget ned over hovedet på folk." På Bryghusgrunden synes at gælde andre spilleregler."

Realiteten er, at Realdania qua sine mange penge og intime relationer til centralt placerede politikere, herunder ikke mindst borgmestre, og organisationer, bl.a. via medlemmer i Realdanias bestyrelse, i vidt omfang har succes med at gennemtrumfe deres byplanpolitiske prioriteter, bl.a. i København. Problemet er, at alt for mange politikere, herunder borgmestre i København tilsyneladende lader sig smigre og mangler standhaftighed i deres og byens prioriteringer, når Realdania banker på deres dør med en pose penge i lommen. Når det banker, kan alle byens planer åbenbart bøjes efter Realdanias ønsker.

Gad vist om denne praksis fører til, at politikerne i København i sidste ende vil føle sig nødsaget til at acceptere Realdanias ønsker om at bygge kontordomicil på Københavns sidste friareal på havnefronten af frygt for, at Realdania ellers ikke fremover vil strø sin formue udover byen eller måske vil trække sig fra de hidtidige alliancer med byens borgmesterduo - Bjerregaard og Bondam?