Gå tilbage | Gå frem | Forside
POLITIKEN: Realdania tjener kasse på egen gaveTiden er kommet, hvor politikere i København og i Folketinget bør kigge nærmere på den mærkværdige konstruktion kaldet Realdania. Indtil for et halvt år siden kaldte Realdania sig FONDEN Realdania. Så fandt de ud af, at de ikke var en fond. Vi er en kommerciel investeringsforening, der benytter overskuddet til filantropiske formål. I dagens Politiken kommer det nu frem, at selv det Realdania ynder at kalde en gave snarere er en kommerciel pengemaskine.
Dagens POLITIKEN (se her hvad Politiken skriver d.d. nedenfor):
Klaus Bondam (R): "Vi foreslår Realdania, at de går i dialog med københavnerne."
Anna Vang (S): "
Det er kun naturligt, at når man giver en gave, så vil man gerne se, hvordan den bliver taget imod«Rasmus Stroyer, Politiken: "Realdania mener, at det for tidligt at tage en dialog med hovedstadens borgere. De afleverede deres forslag til kommunen 1. marts, og nu venter de på svar."
Birgitte Boesen, Kommunikationschef, Realdania: "Når de (politikerne; red.) melder tilbage, så tager vi den derfra. Så kan vi til den tid tage dialogen med offentligheden. Men når vi ikke har fået kommunens vurdering, hvad skal vi så føre en dialog med borgerne om?"
Sagen i dagens Politiken drejer sig om Realdanias angivelige gave til byen i form af Kvæsthusprojektet. Men det er langt fra eneste gang Realdania underminerer borgerinddragelsen. Og det er langt fra eneste gang Realdania kalder et projekt for en gave til byen, selvom der i vidt omfang er tale om en egennyttig kommerciel investering. Med deres mastodontiske domicilprojekt på Bryghusgrunden, hvor Realdania vil have politikerne til at vende lokal- og kommuneplan på hovedet for at Realdania kan mase sig ned på byens havnefront og placere sig selv i Københavns kulturhistoriske centrum, har Realdania i mere end et år afvist enhver tale om borgerinddragelse og borgernes legitime krav om at få belyst alle udviklingsalternativer for Bryghuskvarteret førend politikerne beslutter om det er Realdanias domicil, der er den ebdste løsning for Københavns havnefront i Indre By.
Mere og mere tyder på, at Realdania, frem for at agere som en aktør for almenvellet, er begyndt at spiller med musklerne for at få den lille Realdania-ledelses personlige og kommercielle ambitioner mast gennem det politiske system på bekostning af planlovens krav om reel borgerinddragelse i byplanlægningen.
Hvis Realdania derfor ikke vil tale med borgerne, så bør borgerne afvise Realdania. Realdania er og bliver aldrig et kulturministerium, men agerer som sådan. Det bør politikerne stoppe.
Læs også "Magtens Arrogance"
PARKERINGSHUS. Realdania skal ikke forvente, at Socialdemokraterne på
Københavns Rådhus siger ja til en gave på en halv milliard. »Vi er
betænkelige ved parkeringshuset. Realdania vil selv drive huset, så der
er vel egentlig tale om en pengemaskine pakket ind i en rød sløjfe. Det
synes vi er en dårlig ide«, siger Anne Vang, politisk ordfører for S på
Københavns Rådhus.
Realdania Fonden foreslår en samlet løsning for området ved
Kvæsthusbroen, der ligger mellem Nyhavn og Amaliehaven. Ud over et
parkeringshus, som Realdania ifølge forslaget selv vil drive, indeholder
projektet et havnebassin, en plads og en bro over til Holmen og Operaen.
Projektet er en gave fra Realdania til 525 mio. Men så beholder
Realdania guldægget, indtægterne fra parkeringshuset, og lader kommunen
om vedligeholdelsen. Hvad det koster, regner kommunen på i øjeblikket.
Borgmester imod p-hus
Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) er positiv over for broen,
men ikke parkeringshuset. Anne Vang mener, at flere parkeringspladser i
byen tiltrækker flere biler, og det ønsker Socialdemokraterne ikke. »Vi
foreslår Realdania, at de går i dialog med københavnerne.
københavnerne. Det er kun naturligt, at når man giver en gave, så vil
man gerne se, hvordan den bliver taget imod«, siger Anne Vang. Realdania
mener, at det for tidligt at tage en dialog med hovedstadens borgere. De
afleverede deres forslag til kommunen 1. marts, og nu venter de på svar.
»Når de melder tilbage, så tager vi den derfra. Så kan vi til den tid
tage dialogen med offentligheden. Men
når vi ikke har fået kommunens vurdering,
hvad skal vi så føre en dialog med borgerne om?«,
siger Birgitte Boesen, kommunikationschef hos Realdania.
Gå til top | Gå tilbage | Gå frem | Forside